Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

torsdag den 7. april 2016

Vi har haft nogle travle, men også utroligt hyggelige dage


I fredags havde vi en 40 års jubilar på mit arbejde. Hun havde bestemt, at vi skulle have rundstykker og en studenterbrødskagemand – jeg kan sige, at sådan en fætter ligger godt i maven.
Hun er en kvinde på 62 år, som har en fritidsaktivitet, som jeg ikke lige forbinder med hendes alderskategori – hun spiller World of Warcraft. Og sidst Jan købte en stak blandede tegneserier i en genbrugsbutik, da var der tre World of Warcraft tegneseriehæfter blandt.
Jeg nappede dem og fortalte, at jeg ville give dem i gave til min kollega.
Hun fik masser af fine gaver, blomster, smykker mm – men tro mig – de tre blade var den allerbedste gave J Og i mandags var hun oppe hos mig for igen at sige, hvor glad hun var, og fandt han flere, så ville hun gerne købe dem.

Fredag eftermiddag kom også mit yndlingsbarn hjem fra København. Der var bestilt svensk pølseret til aftensmad. Vi snakkede og hyggede.

Lørdag stod den på et lille bitte besøg hos kusine Anna og hendes lille Lauge – så kunne jeg lige få rørt ved ham.

Søndag stod så i min mors 80 års fødselsdagstegn – det var jo derfor, Alexander var hjemme denne weekend.

Vi hentede fødselaren kl. 11.15 – så hun kunne være klar til at tage imod sine gæster ude på Svalegården kl. 12 – og godt for det – for de første kom næsten samtidig med os.


Det gik rigtigt godt – tre retter lækker mad – og alle veninderne blev så lystige efter et par glas rødvin – at der blev sunget drikkeviser, og en enkelt havde lidt talevanskeligheder, da hun tog hjem.

Det var herligt at være med til J vi kørte hende og gaverne hjem, da de sidste var gået og jeg tror, at hun var godt mør. Helle havde snakket med hende i går – og da var hun stadig træt – men synes det havde været en fantastisk dag.

Og så hækler jeg studenterhuer :) forrige år var der en kvinde i Løkken, som købte røde huer af mig og sidste år kom hun forbi igen, og fortalte at næste år (i år) blev sønnen student og hun ville gerne have huer til ham også, han blev blå student. Så hun fik mit tlf. nr. og nu er der så tikket en bestilling ind. Der skulle være en blå række og en sort - så jeg lavede lige en prøve og sendte hende et billede. Den blev godkendt.

fredag den 4. december 2015

Uha, det stormede på Frederiksberg i søndags

Jeg kom over med bussen lige inden de lukkede broerne - bussen blev forsinket af kø - så jeg var først fremme på Frederiksberg lige omkring kl. 21. Lejligheden ligger på 4. sal på et hjørne og jeg skal lige love for jeg kunne høre vinden - det var en lille smule uhyggeligt.

Dagen efter fik jeg lavet de sidste aftaler omkring badeværelset - og tog så hjem igen til Aalborg, denne gang med fly - så det fik lidt hurtigere. Der skulle jo kun ofres en feriedag på det.

Ugen har budt på lancering af en ny IceBlend fra Baresso :) tror jeg har en ny favorit - men det er vist kun en juleting.....


I dag er det Jans tur til at være til julefrokost på sit arbejde - han havde bestemt, at han ville tage toget. Men i går aftes forlød det, at de var aflyst på grund af orkan, så han sadlede om og tog en x-bus. Så må vi se, hvordan han kommer hjem.

Weekenden byder på lidt rengøring og min nieces fødselsdag.

lørdag den 31. oktober 2015

Sikken et dejligt vejr - der er i dag

Vi har lige travet en lang tur ind omkring byen.

Jeg fik først Jan omkring Baresso :)


Så omkring Nordkraft - for at vise ham, hvor Skråens billetsalg var. Og nu er min fødselsdagsgave i hus.

Sikke en dejlig dag :)


lørdag den 30. maj 2015

Der var bestilt blødkogt æg og rundstykker til morgen

Jan har fødselsdag :) så den søde kone tog i Føtex, da de åbnede og købte et morgentilbud - så var der både rundstykker og brunsviger.... og æg og bacon.....

Senere har jeg så jaget rundt med ham - mine svigerforældre og min mor kommer til aftensmad. Så han har handlet ind. Og efter han havde været afsted - opdagede jeg at Aldi havde det garn - jeg hækler studenterhuer af - så afsted igen med ham..... så nu har jeg lager. Men for søren - jeg har også hæklet og solgt mange i år. Lige nu har jeg bestilling på 30 stk. - som først skal bruges næste år - men for at være sikker på at have dem - har hun bestilt.


lørdag den 14. marts 2015

nøj.... hvor det går

Synes bare ikke der har været tid til at slappe af de sidste par uger. Forrige uge skulle jeg og en kollega til Ringsted på oplæring. Så overmiddag onsdag tog vi toget og jeg var hjemme igen fredag aften. Lørdag tidligt op og ud på Væddeløbsbanen, hvor vi havde en loppebod. Det var faktisk ok - mennesker der kom hele dagen, og ikke bare i starten, som det gør nogle gange.

Så gik den lørdag og søndag stod jeg tidligt op - kørte til Mou og hentede mor og så kørte vi til Farsø, til hendes storebrors 80 års fødselsdag. Det skulle holdes på det plejehjem, hvor han for nylig er flyttet til. Uha, så dement han er blevet - det var faktisk hårdt at være vidne til. Han gik rundt og hilste på og spurgte et af sine børnebørn, hvem er det så du er ? Vi fik buffet med 3 slags kød og masser af forskellige kartofler og salater. Til kaffen/dessert var der 8 slags kage :)
Af hovedretten havde jeg hentet til mor - men kagerne skulle hun selv op og udvælge :) 3 havde hun udset sig - men øjnene bliver mætte før maven - så efter 2 måtte hun give fortabt......
Så retur til Aalborg og hente noget i lejligheden, hun gerne ville have med til Mou. Så til Mou igen og retur til Aalborg for mig - så var den søndag gået.

Så vi havde lidt glædet os til denne weekend - men torsdag morgen, da Jan stod op - fik han helt vildt meget næseblod og blev hjemme og fik ringet til lægen. Der var så først tid onsdag i næste uge. Fredag kørte han mig til toget og kørte selv mod arbejde. Ved Vodskov startede næseblodet igen og han måtte køre hjem med en tilsølet bil og tøjet røg lige i vaskemaskinen. I dag kom det så igen lige så snart han ville stå ud af sengen - så jeg ringede til vagtlægen, og der startede vi så vores morgen. Hans blodtryk er mega for meget - så han fik nogle piller og skal så undersøges nærmere på onsdag hos egen læge. Resten af formiddagen er så gået med at vaske mere tøj og bilen indeni og prøve at overbevise Jan om, at det er bedst han bare sidder helt stille, så bløder det ikke, og jeg skal ikke gøre mere rent :) øv øv øv vi skulle hygge og slappe af.



søndag den 23. november 2014

Morgenmad på Hotel Hvide Hus

Jeg er medlem af Comwell klubben, fordi vi et par gange har overnattet hos dem - senest på Bella Sky.

I mandags fik jeg en invitation i anledning af min fødselsdag til at komme og enten få kaffe og kage eller morgenmad. Vi valgte så morgenmad i dag - Jan elsker hotel morgenmad - så kan han få blødkogt æg og alle de ting, han ikke får her på hotellet :)


Så nu er søndagen skudt i gang på den gode måde.

lørdag den 22. november 2014

Gæt hvor jeg var i går :)

Jeg synes, jeg manglede farver til Alexanders tæppe. Så da Jan var færdig på arbejde i går, skulle vi ud i El-Salg og hente en af vores restordrer og så kører vi jo lige forbi Garnudsalg..... Jan ventede udenfor - så mente han nok, at jeg ikke købte mere end godt var. Men jeg skulle jo også lige snakke med Liselotte :)


I dag står den på loppemarkedsbesøg i formiddag og over middag ud til mor, og se hvad vi kan hjælpe med. I morgen kører vi til Hals og holder min fødselsdag, Jan vil lave mørbrad stegt som vildt med kartoffelmos - og så laver han så de har til mandag også.

torsdag den 20. november 2014

Bestemt en hyggelig aften

I går var veninderne til fødselsdag - det var smadder hyggeligt. Jeg havde købt et fiskefad, synes ikke lige overskuddet var til egen produktion.

Men det kan man sidde længe og hænge over - så er der også tid til en masse snak ind i mellem, så det gjorde vist ingenting.


Og begavet blev jeg også :)

I dag var vi tidligt oppe, Jan skulle køre til møde i Odense - så jeg tror, at jeg skal tidligt i seng i aften. Alderen trykker ;)

mandag den 17. november 2014

Så er det i dag der skal rettes tal ude i siden

Har fået masser af hilsner på Facebook og mail.

Men den dejligste kom kl. 14.30 nede på mit arbejde - hvor der stod en dame med en stor buket blomster udenfor til mig :-)

På kortet stod - tillykke til min søde mor...............



Jeg har vist nævnt det før - men ham synes jeg godt nok, jeg har været heldig med.

søndag den 19. oktober 2014

Lykke og ulykke - på en weekend

Fredag kørte vi mod København - vi skulle over og fejre ønskebarnets fødselsdag. Læsset var bilen med gode sager.

Vi nåede frem kl. 17 - tjekkede ind på hotel og kørte derefter til Frederiksberg og læssede af. Han bliver altid glad for de ting, vi har med. Loppeting og bøger og denne gang også en printer, den gamle var stået af.

Bagefter gik vi ud for at finde et sted og spise aftensmad - vi fandt et lækkert sted på Falkoner Alle. Da vi gik derfra spurgte Alexander, hvorfor jeg ingenting sagde, han synes altid jeg er sådan oppe at køre med de kendte. Jeg spurgte, hvad han mente. Ja, med ham der sad bagved, sagde han. Det var Chief 1 :-) Jeg havde godt nok synes, da han kom ind, at han virkede bekendt, men da jeg ikke lige kunne placere ham, slog jeg det hen igen.

Bagefter kørte vi tilbage på hotellet - vi boede på Bella Sky. Luksus.


Vi havde fået værelse på 10. sal med udsigt ind over byen. Når jeg sad på sengekanten var dette min udsigt


Lørdag morgen hoppede vi på Metroen til Kongens Nytorv og fandt en bus ud til Frederiksberg, hvor vi hentede Alexander - og så gik vi alle en tur ud til Frederiksberg Rådhus, hvor der om lørdagen er et stort kræmmermarked. Vi fik købt lidt småting. Så gik vi tilbage - og fik handlet lidt ind på vejen til en lækker frokost. Efter den lod vi ham være - og så gik vi ind mod Kongens Nytorv - der var masser at se på :-) og vejret ok. Tilbage på hotellet kl. 16 fik jeg halet min telefon op af tasken og der var en lang sms fra min søster. Hun og min svoger havde siddet siden kl. 11 på skadestuen med min mor. Hun var faldet ned at en stige, og var tilsyneladende besvimet i faldet, men havde fået sig stabelt så meget på benene, at hun kunne ringe efter hjælp. Hun har brækket højre arm to steder og venter på på en operation. Stigen havde flænget hendes underben, så det måtte syes. Og hendes ansigt er fuldstændigt forslået. Hun blev overført til Farsø sygehus lørdag aften og ligger nu der og venter på operationen. Puha............. Fik snakket med både min søster og min svoger - inden vi så igen tog ind til byen for at fejre Alexanders fødselsdag. Han havde fået lov at vælge restaurant og det blev Almanak - hans roomie Kathrine havde vi inviteret med. Det var rigtigt hyggeligt og lækker mad og super betjening. Bagefter tog de unge i byen og Jan og jeg gik en lang tur og tog så tilbage på hotellet og sluttede aftenen med en drink i baren. 

Meningen var at vi skulle have spist middagsmad med Alexander og så køre hjem. Men aftalen lavede vi om til, at vi bare kom forbi med 2 rundstykker og 2 kager - så holdt han og Kathrine selv lidt fødselsdag, og så kørte vi mod Farsø sygehus. Det var han tilfreds med - for da vi kom, havde han kun været hjemme i en time :-) og her til aften havde han inviteret vennerne på aftensmad. 




lørdag den 16. august 2014

I dag bliver min LILLE søster 50 år

uha - vi har været på Juliane og få brunch - det var smadderhyggeligt og lækker mad.

I morges havde jeg ellers en kedelig oplevelse - vores nye møbler vi købte i ILVA for en måned siden, der var kommet en lille dynge smuld på - det var der også i går - men da tørrede jeg det bare væk og tænkte ikke mere over det. Men da det var der igen i morges, så synes jeg pludselig det var for underligt. Jeg tog et billede af og tørrede det så væk og nedenunder var et hul. Føj - der måtte være dyr i det.



Jeg skrev en mail til ILVA med det samme - for jeg kunne ikke komme til at ringe, vi skulle jo til fødselsdag. Og mens vi var på vej i bil - blev jeg ringet op. Vi skulle skynde os at sætte det udenfor og så ville det blive hentet og vi ville få et nyt bord. Se det er service.

mandag den 2. juni 2014

Miniferie i København

Jan havde fødselsdag i fredags - og den holdt vi i København sammen med sønnen :-)

Vi kørte hjemmefra fredag morgen og havde første stop på Brørup Marked - det er altså helt vildt stort. Vi endte med at købe 4 kasser Anders And blade - så der kom læs på bilen. Jan sorterede hele aftenen i går, da vi kom hjem og fandt et par ting, han ikke havde - så han var glad.

Fredag aften var vi alle i Tivoli - vi spiste på Kähler. Lækker mad - men noget rask betjening, ikke så snart var vi færdige med en ret - før næste var serveret. Det virkede som om vi skulle hurtigt ud igen. Men pyt, vi fik snakket og hygget. Så gik vi lidt rundt indtil fredagskoncerten startede. Det var Allan Olsen og D´damer.
 
Super stemning og god musik. Det hele sluttede kl. 24 - så cyklede Alexander hjem til Frederiksberg og vi trissede over på hotellet - vi boede i DGI byen, så der var ikke langt at gå fra Tivoli. Vi havde værelse lige ud til banegården og var bange for, at vi så blev forstyrret af det. DET gjorde vi ikke, for vi så trætte begge to :-)

søndag den 9. februar 2014

Ah, søndag............

Hele ugen har det været noget - så det er ikke blevet til meget afslapning.

I går var vi inviteret til 2 x 50 års fødselsdag til kl. 13 - så vi nåede ikke at lave meget inden.

Jeg fik lige lavet en lille improviseret tale - jeg havde fundet en gammel bog fra 1964 - Kvindens hvem-hvad-hvor - som jeg kunne tage lidt fra - det år hvor fødselsbørnene blev født

 
Den var faktisk helt sjov at sidde og læse i - om Hustruindkomster og moderne husholdningsmaskiner :-)  der er godt nok sket noget på 50 år. Der var også en artikel om vedligeholdelse af  teaktræ - den tog jeg lige en kopi af - inden jeg gav bogen væk - tænkte at ham der har meget af det - måske ville have den.
 
 
Håber at Helle og Per også synes, den er lidt sjov at kigge i - når de får tid til det.
 
Og blandt de andre gæster, viste det sig at en af Nadjas veninder befandt sig. Verden er lille.
 
I dag slapper vi lidt af - og forbereder lidt mere på maling af stueetagen. Det tager tid :-)


søndag den 17. november 2013

Hjemme igen

I går aftes var vi så hjemme igen - med bilen fyldt med sodavand, øl og vin og lidt juleslik.

Nogle gode køb fra diverse genbrugsbutikker - vi faldt over undervejs.

Vi kørte også gennem byen - hvor alle mænd tager Movember alvorligt.....

 
 
Og lige for lidt siden vinkede jeg farvel til Jan. Nu er han på vej igen med en fyldt bil til Frederiksberg.
 
Tidligt i morges var jeg i gang med at lave bøffer og sovs til bøfsandwich - så det har han med i køletasken. Så kan de hygge i aften og fejre min fødselsdag.
 
Mig................  jeg har bestilt bord inde i byen - så hygger jeg alene. For lave mad en gang mere - det gør jeg ikke.


fredag den 15. november 2013

Kærestetur ........

Lige om lidt kører vi ganske langsomt sydover - for til sidst at ende i Glamsbjerg, hvor vi har booket hotel med 3 retter god mad og vin :-)

Det er både vores sædvanlige bryllupstur og lidt min fødselsdag.  For på søndag hvor jeg fylder år - da kører Jan til Sjælland - han har et møde tidligt mandag morgen i Vordingborg. Det kombinerer han med at fylde bilen med teaktræs sofabord - et armlæn mere til Wegner sofaen - cola´er fra Tyskland - hvor vi nok lige smutter forbi i morgen på vej hjem + lidt loppeting vi har købt til ham, der bor på Frederiksberg.

God weekend.

mandag den 14. oktober 2013

Fødselsdag for ønskebarnet

Han bliver 22 år på lørdag.

Han kom til Aalborg i onsdags og fredag skulle han hente mig på arbejdet - så skulle vi op og vælge stof til Wegner sofaen. Uha, han var mødtes med et par kammerater torsdag aften, så han var ikke så frisk :-) Han tog med hjem - men det kun for at lægge sig til at sove. Meningen var at vi skulle have haft en livret til aften. Men vi valgte - som han sagde - luksus tømmermandsmad. Vi hentede take away fra Bones.

Han og Nadja tog hjem til hende igen - og kom så lørdag morgen - hvor vi holdt fødselsdag, med stort morgenbord og gave.

 
Bagefter fik vi i gang med forberedelserne til det helt store rykind af familien. De kom til eftermiddagskaffe - der var bagt boller og banan muffins. Alexander og jeg havde lavet en raw cake.
Til aften var der farsbrød med bagte sennepsgulerødder mm og is til dessert. Jeg tror alle var mætte, da de tog hjem. Og vi var trætte.
 
Så i går stod den på oprydning, rester og  - strik og lydbog.

onsdag den 9. oktober 2013

Så blev baren klar igen

Jan har fået ryddet op og sat sit legetøj derind.



Så nu er vi klar til gæster i weekenden.

Alexander kommer til Aalborg og holder sin fødselsdag. Uh, det glæder jeg mig til.

fredag den 9. november 2012

Føtex og mig...........

Vi har fødselsdag på samme dag og vi er præcist lige gamle :-)

Føtex har længe været i gang med deres fødselsdag - så i denne uge startede jeg også.

Strikkeklubben var til fødselsdag i onsdag - nej hvor var det hyggeligt - det var så længe siden vi sidst havde set hinanden. Så der blev snakket igennem og også lidt i munden på hinanden.

Næste onsdag kommer så min mor og mine svigerforældre.

Og på min fødselsdag kører Jan og jeg på weekend tur - vi har en overnatning i Middelfart. Så vi må se hvad vi finder af spændende ting undervejs ned i landet. Søndag kører vi en lille tur ned og grænsen og køber lidt ting til jul med hjem.


fredag den 19. oktober 2012

Har taget fri i dag.....

Der skal laves en masse de næste dage.
I dag har Alexander fødselsdag - men han kom hjem fra byen for et par timer siden, så det varer nok noget inden jeg ser ham :-)
I aften har han bestilt endnu en livret - fiskefilet med rugbrød og pommefrites....... og ja - det er 21 år, han fylder i dag..............

Og så skal jeg forberede til gæsterne i morgen. Der er så bestilt andebryst med kartofler og blåbær sovs, æbler vendt i nødder og ristet på panden. Til dessert blåbærtærte.
Gæsterne kommer til eftermiddagskaffe og da ville han gerne have farmor boller - så den opgave måtte jo udliciteres. Og så står jeg for hjemmebagte hindbærsnitter og så har jeg på helt eget initiativ bagt lakrids/chokolade muffins, nu må vi se om det går an.

God fredag.

onsdag den 30. maj 2012

I dag har Jan fødselsdag - og jeg har lige købt den allerbedste gave....

Han er begyndt at interessere sig lidt for lokalhistorie og jeg har meldt ham ind i Lokalhistorisk forening og så får han omkring juletid årets bog. Det blev han rigtig glad for........ så har jeg siddet og googlet lidt her i eftermiddag og sørme om jeg ikke fandt en der ville sælge 23 stk. af de gamle bøger til en MEGET fornuftig pris. Så I skulle have set hans smil - da jeg fortalte ham det - så nu skal de bare hentes.

Om lidt går vi på Bones og spiser - det er nemlig gratis for fødselsdagsbarnet :-) og vi er kun os to i dag.

Alexander drog til København i går - til Danmarks største gadefest - og vi ser ham nok først igen på søndag eller mandag.