mandag den 17. august 2015

Dejlig weekend - men en helt uventet slutning

Ønskebarnet kom hjem fredag aften - han skal jo ud at rejse og skulle så lige rundt for at sige farvel.

Vi startede hos min mor, efter at have hentet Alexander på rutebilstationen - hentede vi mad på Bones og tog ud til hende og spiste aftensmad der.

Lørdag blev der hentet morgenbrød i Føtex og han og jeg kørte til City Syd for at kigge efter stof til nogle nye puder til ham. Vi fandt ingenting, der duede - men vi mødte en af hans gamle lærere og en mor til en af pigerne fra klassen fra folkeskolen, så der blev snakket lidt.

Over middag kørte vi ned til min søster og svoger - så han kunne se deres nye lejlighed. Bagefter var der bøfsandwich og hygge med mor og far :)

Søndag formiddag kørte vi forbi nogle venner, og derefter til farmor og farfar i Hals og spiste frokost. Aftensmad var igen en livret - paneret flæsk med persillesovs og nye kartofler. Ren hygge og senere så vi en "tegnefilm" sammen.

Kl. 2.30 i nat vågnede Jan så ved at han ikke kunne trække vejret pga sin tunge - som var hævet og fyldte det hele. Jeg fik ringet 112 og han kom på sygehuset. Jeg tog bagefter og var der til kl. 6 - hvor jeg skulle hjem og sørge for at Alexander blev kørt til rutebilstationen - det var egentligt noget Jan skulle have gjort........ men det blev anderledes.

De beholder ham i dag og får ham undersøgt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar