søndag den 7. december 2014

Det ser ikke ud til at slutte........

I dag da Jan og jeg kom ud til mor for at hjælpe til - vi havde taget gløgg og æbleskiver med - der skulle hygges efter rengøring. Da lå hun på gulvet i stuen og kaldte på os.............. Hun var faldet og jeg kunne se at benet var brækket. Jeg fik ringet efter en ambulance - kunne jo se, at vi ikke kunne få hende ned fra 2. sal. Hun havde "heldigvis" kun ligget en times tid, og hun vidste, vi kom, så der var nogen der fandt hende.

Men øv øv øv - hoften er brækket. Armen var der heldigvis ikke sket mere skade på, for den klagede hun også over gjorde ondt.

Så i morgen skal hun opereres og have sat søm og skruer ind. Så må vi se, hvad det sker.

Vi var ellers så glade, for alle de sidste ting af vores, der var i restordre var kommet hjem, og vi havde fået dem hentet, og nu skulle vi have sat dem op inden jul. Mens jeg sad på sygehuset sammen med min søster - gik Jan i gang med at sætte bogkasserne op - men de har drillet så meget - at de stadig ikke er oppe. Ingenting lykkes for os lige nu.

2 kommentarer:

  1. Åhh, Gitte, det er da bare for meget. Den stakkels, stakkels kone, det er da næsten ikke til at holde ud at tænke på, hun nu skal opereres.
    Håber, alt går vel

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Nej det er godt nok ikke sjovt. Var derude i aften og da var hun ikke blevet opereret - men blev hentet mens jeg var der. Så nu må vi se hvad morgendagen bringer............

      Slet