lørdag den 2. januar 2016

Så kom vi ind i 2016 :)

Jan og jeg var kun os to, som vi plejer. Vi lavede lækker mad og fik god vin. Kl. 00.00 gik vi udenfor og nød al det fyrværkeri, andre havde købt og fyrede lystigt af.

Og så var det dejligt at have yderligere tre fridage.

Min søster og svoger var kørt til København for fejre nytår. Sebastian skulle jo stå i går på Amalienborg. Han var i fuld galla :) Den røde uniform, fandt jeg ud af i går, da jeg så nytårstaffel, bruges kun ved den slags lejligheder. Ellers er det den blå uniform. Så han var heldig at komme i rødt en enkelt dag.


Alexander holdt nytår med sine venner i København, og det blev holdt hos dem. Der var lidt oprydning efterfølgende, sagde han.

Han ringede i dag og fortalte, at underboen i går kom op, fordi hendes loft på badeværelset var faldet ned, og hun kunne se og mærke, at der var fugtigt på hendes loft. Så hun ville finde ud af om det kom fra vores lejlighed. Da alt jo er nyt der - så fandt de ikke ud af det. Hun vil mandag ringe til en VVS og så finde kilden. Jeg håber godt nok ikke og det gjorde Alexander heller ikke, at det er noget fusk, det vi har fået lavet, så der er et læk et sted hos os. Jeg kan mærke, at jeg er noget urolig. Har sagt at min telefon vil være på lyd på mandag.



2 kommentarer:

  1. Det lyder søreme ikke godt med den københavnske underbo, forhåbentlig er der en 'nem' forklaring på nedfald af loftet
    Godt Nytår

    SvarSlet
  2. Ja, jeg krydser fingre :) men det kører lidt i baggrunden hele tiden......

    SvarSlet