søndag den 24. maj 2015

Der var tørvejr i Løkken i går - men masser af blæst :)

Vi startede dagen med rundstykker på Torvet

Det er Jans rundstykke til højre for marmeladen :)

Vi fik vores faste plads, og det var hyggeligt at snakke med dem der stod for det + alle de andre vi står sammen med. I år får vi en ny "nabo" en sød ung pige - hende fik vi snakket en del med, så vi glæder os til at vi ses igen i starten af juli. Bag os er pølsevognen - og ham der har den - er en fortælling for sig selv. Hans mund står ikke stille i to minutter. Jan har trænet ham i fodbold en gang for meget længe siden........... og den historie får vi hvert år.

Der var ikke så mange besøgende i år - måske på grund af vejret. Men pyt - det blev en hyggelig dag. Og trætte var vi, da vi kom hjem. Vi var også blevet vækket kl. 5.45 af de første karnevalstruthorn. Og i går aftes og natten igennem blev der festet her omkring - og alle der kom hjem var i højrøstet stemning - og et enkelt meget højt skænderi måtte vi også igennem. Så jeg har været lidt mat i sokkerne i dag. Så i morgen skal sidste pinse fridag nydes. Mon ikke de fleste karnevalsgæster holder sig i ro i nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar