søndag den 2. oktober 2011

Så gjorde jeg det igen...........

Jan og jeg tog til cykel- og indboauktion i går. Jan havde set en kasse med tegneserier i og ville ud og se, hvad den kunne indeholde om den var værd at byde på.
Alexander ville med for at se, om der var noget han ikke kunne undvære :-) Han fik dog cyklen bagpå bilen, så han kunne cykle hjem, hvis vi ville blive.
Alexander fandt et par kasser med DVDér som kunne være interessante og jeg en kommode.

Så vi blev enige om at blive og se, hvad det løb op i, Alexander cyklede hjem.

Og så er det, at jeg bliver grebet af stemningen............ Jeg havde set en kasse med spinlon kjoler og gamle duge og tænkt at den så interessant ud - auktionsleder startede ved 50 kr. - ingen var friske. Så gik han ned i 25 kr. og vupti, så var min arm oppe og Jan så meget forskrækket ud........ så plus salær på 62,50 kr. - så var det lidt spændende at komme hjem og kigge i kassen. Det viste sig at der var to kasser, den anden med lidt bøger, sko og et plastik juletræ med lys !!!!!! Det har Alexander lagt beslag på og faktisk også et par af bøgerne, der var deri og heldigvis var der nogle rigtig gode retro duge og pudebetræk. Og mon ikke jeg finder noget at bruge resten til også.

DVDérne og kommoden gik alt for langt op i pris - til vi kunne være med. Men en sjov eftermiddag :-)

Nu vil vi gå en tur ud i Aalborghallen og se den Boligmessen, der er derude i øjeblikket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar