onsdag den 20. juli 2011

Tegneserier for millioner

Efter Viby kørte vi til Horsens - vi havde bestemt, at vi skulle på Horsens Industrimuseum, de havde en særudstilling om tegneserier. Og Jan samler på Anders And - så den skulle vi se.

Men hold da op, det var en oplevelse af de store. Tegneserie udstillingen var formidabel - sjovt at se tegneserie udviklingen op gennem årene.



Men museet rummede bestemt også flere spændende udstillinger bl.a. arbejderboliger gennem tiderne - på Villavej nr. 49 og 51 ligger to små huse med 3 lejligheder i hver og hver etage er fra forskellige årtider - fra 1880 til 1998 - det var en sjov tidsrejse........ også gennem vores egne årtider og sige nej, kan du huske, sådan en havde vi også derhjemme. Rejsen sluttede på 3. sal i nr. 51 der var en ungdomshybel fra 1998 :-)



Meget autentisk - der manglede kun at der lugtede lidt af sure tæer og armsved.

I museets hyggelig cafe fik vi tre håndmadder - som viste sig at være nogle rigtig store stykker smørrebrød til kun 36 kr.
Det er virkelig et besøg værd hvis du kommer forbi Horsens.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar