tirsdag den 25. januar 2011

I går fik jeg min julegave......

Da vi for et par år siden lavede nyt køkken - fik vi special lavet et bord med stålstel og "svævende" corianbordplade. Og der skulle jo de helt rigtige stole til.
Jeg kiggede og kiggede, men kunne ikke bestemme mig for hvilke var smukkest.
Så vi endte med 4 billige Ikea stole - TIL AT STARTE MED........... og så går det som det går...
Så havde vi jo stole og det med at finde de rigtige glider lidt i baggrunden.

Jeg har faktisk længe vidst, hvilke det skulle være. Jan havde sagt at jeg kunne få dem i julegave. Men lige komme ind og høre nærmere og måske få dem bestilt, det...........

Efter journalisten fra Nordjyske så ringede i sidste uge - så var det ligesom startskuddet til nu at få det gjort.

Så i fredags lånte jeg en stol med hjem - for at prøve højden på armlænene. Den ene skal nemlig kunne stå under bordet - for skabet der er bagved rummer vores kopper, tallerkener og glas, som vi bruger hver dag.
Det blev så til en bestilling af to styk med armlæn og to uden. En time efter jeg var hjemme, ringede de fra butikken og sagde, at stolene ville blive leveret mandag.

Så i går ankom de, og hvor er de smukke.......... Sorte Eames stole - bedre kan det ikke blive.

1 kommentar: