søndag den 30. januar 2011

Det er været en lang uge...........

Der har været travlt her i vores hus. Vi er i gang med at få lavet et badeværelse på 1. salen - og hver gang håndværkerne går hjem - skynder vi os ud for at lave de ting vi skal og kan lave.
Så sidste weekend stod den på spartling og slibning af gipsplader. Og hele sidste søndag var vi til fødselsdag hos to af Alexanders kusiner.
Mandag satte vi så væv op på loftet i badeværelset.
Tirsdag havde vi besøg af en journalist og en fotograf fra Nordjyske.
Onsdag var jeg til et foredrag med min fagforening med efterfølgende spisning.
Torsdag efter arbejde - torsdag er vores sene arbejdsdag - ud til min mor, som havde lagt sig både med både et anfald af leddegigt og influenza.
Hun blev trakteret med Stjerneskud fra Grillen :-) hun hyggede sig og fik spist det halve.Bedre end ingenting.

Fredag var det så slappe af dag.

Lørdag var rigtig sjov - Alexander havde været på Politiauktion og købt en cykel i december. Han og nogle kammerater har planer om at cykle til Roskilde Festivalen næste sommer..... Han havde fortalt, at der masser af sjove ting på auktionen foruden cyklerne.

Så Jan og jeg havde bestemt, at det skulle vi da prøve at tage ud og se næste gang. Og det var så i går. Og det var sjovt - cykler, knallerter, kondicykler, værktøj og masser af kasser med MEGET blandede ting.
Jeg kastede min kærlighed på en fyldt med dameblade fra 60´erne. Så vi blev for at byde på den.
Vi fik også budt på en anden kasse med diverse - voldtsomt meget diverse - men Alexander fandt mange gode ting i den, da vi kom hjem igen.
Kassen med damebladene - havde jeg bestemt på forhånd hvad jeg ville give for. Men jeg ville altså bare så gerne have den............. så............. det blev lidt mere end jeg havde bestemt.
Men der er Hendes Verden og Alt for Damerne fra 1966 og 1967- med fede retro opskrifter på strik og hækling og syning. Boligreportager og meget andet godt. Og nogle Tidens Kvinder fra 1956.



Til aften lavede Alexander og jeg sushi - det var lækkert.

I dag er så gået med maling, vasketøj, indkøb, bagning af boller til ugen og lige om lidt til aftensmad.

3 kommentarer:

  1. Det lyder som om, der er mange sjove ting at gå i gang med, det lyder jo perfekt med sådan en kasse gamle blade

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig også til at få tid til rigtigt at kigge i dem - der er et gammelt katalog noget ala Dalls Varehus - det er helt utroligt at kigge 60´er mode - både tøj og møbler.....

    SvarSlet
  3. sikken mange skønne blade du der har :)

    SvarSlet