mandag den 14. november 2016

Så blev der tid til en 3-mdr.s samtale i dag på jobbet - og jeg har stadig et job :)

De tre måneder er virkelig løbet afsted for mig :) Det er et dejligt sted at arbejde.

Herhjemme går det også lystigt. Min mor bliver dårligere og dårligere til at huske, og vi er lidt bekymrede for hende - så onsdag har min søster bestilt en tid til hende hos lægen og forklaret vores observationer, og jeg tager med mor, så må vi se, om der kan gøres noget for hende.

Lørdag var vi til guldbryllup hos Jans onkel og tante, hold da op det var hyggeligt - jeg fik Jans svenske kusines mand til bords - så ørene var lidt på overarbejde :) men så snakkede vi engelsk sammen eller også oversatte Maria til dansk - det gik vældigt.

Vi kørte med Jans forældre derud - Jans far kørte, og da vi stod ud, hviskede Jan, hvis han skal køre hjem, så tager vi bussen :) Uh, de falder også lidt fra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar