lørdag den 2. juli 2016

Puha, hvor er der sket mange ting - de sidste par uger

Sidste onsdag kørte vi til København og var sammen med sønnen til koncert med Bruce Springsteen. Det var en dejlig eftermiddag og aften - elsker at være sammen med ham og få snakket om alt og ingenting.
Koncerten var også en oplevelse af format :)

Vi fik overnatning i Alexanders seng - så tog han gulvet. Tidligt torsdag morgen - efter kun 4,5 times søvn, stod vi op og tog i lufthaven og fløj til Berlin.

Der var hedebølge i Berlin - 34 grader - så det vi gjorde, var at købe dagsbilletter til den offentlige transport og så tog vi afsted og hoppede af og på, hvor vi synes det lød spændende - nogle steder var der så ikke noget at se, og så kunne vi jo bare tage et andet sted hen.


En dag fandt vi et marked, hvor de solgte alt muligt. Der var flere boder med tyrkisk mad - og vi købte lidt og satte os på en bænk og spiste frokost.

Det var nogle gode og meget afslappende dage.

Lørdag spiste vi på et sted der hed BagYard - det var rigtigt lækkert mad til billig penge - vi sad selvfølgelig udenfor - og hele tiden kørte biler forbi med polske flag ud af vinduerne og hornet i bund fordi de havde vundet en kamp i fodbold :)


Mens vi var væk blev vores bil brugt til at transportere ting til Roskilde Festivalen - så det var en win win for alle - vi fik et billede af bilen, hvor den var parkeret, så vi kunne finde den, da vi kom til København søndag aften. Det blev sent inden vi var hjemme.

I denne uge har jeg så fået afleveret min opsigelse i Hobro.................

Jeg har nemlig fået job i Aalborg igen - så nu skal jeg ikke være DSB afhængig mere. 

Det glæder jeg mig rigtigt meget til :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar