lørdag den 23. juli 2016

Første ferieuge er ved at være gået, og den har budt på lidt af hvert.

Min svoger mistede sin far sidste weekend, så vi skal til bisættelse i dag. René blev kaldt hjem og nåede at være der, da André døde - René tog så retur til London for at gøre sit arbejde færdigt og var så i Aalborg igen i går.

Amalie er stadig i Grækenland, hun kommer hjem mandag, så hun fik besked pr. telefon, det gav jo ingen mening, at hun skulle være her i dag, hun kan hverken gøre fra eller til. Der hvor hun er, gør hun en forskel - hun har arbejdet i en flygtningelejr på Leros de sidste to måneder. Og de ting hun skriver, hun oplever, det er ikke for børn. Jeg kan blive helt flov over, hvad voksne mennesker kan udsætte børn og voksne for, som kommer med ting i bagagen, som ingen af os ønsker at opleve nogensinde.

Amalie fortæller, at de fik doneret noget LEGO, og det første en af drengene byggede var en gummibåd, som han fyldte med små LEGO mænd - da giver da stof til eftertanke............


Ugen har også budt på andre - mere glade ting.

I tirsdags var vi til kræmmermarked i Øster Hurup - hold da op, hvor var der mange kræmmere. Og desværre knap så mange kunder. Jeg købte et broderi med Storm P pragtfulde figurer, vi har lidt forskelligt af samme slags i baren. Rammen skal enten lige fixes op eller måske skal det i en ny ramme. 10 kr. gav jeg :) 


Torsdag var vi på vores plads i Løkken, vejret var vidunderligt, og der var masser af folk, og rigtigt mange vi kendte kom lige forbi. Så er det ekstra hyggeligt.

Ellers har dagene budt på mange dejlige gåture i området og ind til byen, vi har været rigtigt heldige med vejret indtil nu. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar