tirsdag den 7. juni 2016

GRRRRR............

Det er virkelig træls i denne tid at være afhængig af DSB - de sidste 14 dage, har toget været forsinket næsten hver dag - nogle gange mere end godt er.

Tre gange har jeg skrevet og bedt om en erstatningsrejse - fordi det har været over 30 min. forsinket.

I sidste uge kom jeg for sent til Jans fødselsdag - vi havde inviteret gæster til kl. 18, og jeg skulle tage ind omkring Salling og købe godt brød med hjem til det fiskefad, vi skulle have. Jeg måtte ringe til Jan og sige, at den klarede han vist lige............ og så kom hjem 15 min. efter gæsterne var kommet.

Jeg er normalt med toget 16.13 - i dag nåede jeg dog lyntoget 15.38 fordi det var 20 min. forsinket og først afgik kl. 16.00 og mit kunne jeg se var 45 min. forsinket.

Sørger ALTID for at have godt med garn med :) så jeg i det mindste kan sidde og strikke på perronen.


1 kommentar:

  1. DSB er vist ikke populær ret mange steder for tiden, det må godt nok være surt at være afhængig af dem
    Håber, I fik fejret Jan med manér, selvom du kom for sent hjem

    SvarSlet