søndag den 13. marts 2016

Ny beboer på 2. sal

I morgen flytter en ny beboer ind på 2. sal - en svensker denne gang :) han er instruktørelev på Statens Scenekunstskole.

I går var vi selv i teateret og se Bunbury - det er jo en af frynsegoderne ved udlejningen, at vi ind i mellem får teaterbilletter. Efter stykket spiste vi på Søgårds Bryghus - jeg måtte give fortabt på min fisk, når den nu skulle skylles ned med et godt glas øl - så er der ikke plads i maven.



Ugen har ellers budt på generalforsamling i HK stat i tirsdags - og fredag var jeg til afskedsreception med HK kommunals afgående sektorformand. Jeg har kendt Brian, siden jeg startede i socialforvaltningen i 1992, da var han min tillidsmand, og efterfølgende da jeg selv blev TR i Center for Døve, var jeg til mange arrangementer med ham, og Jan og han er gode kammerater, så i den sammenhæng ser jeg ham også. Det var en rigtig god eftermiddag, han blev taget flot afsked med. Og jeg mødte bare så mange tidligere kollegaer fra Aalborg kommune og kollegaer fra TR tiden, så der blev virkeligt snakket igennem.

Ugen har også budt på sygdom alle steder, mine kollegaer ligger stadig på skift - så kommer de og så er de syge igen. Min søster har ligget med feber siden sidste fredags - og bedst som hun tror, at nu er det ved at lakke af, så kommer feberen igen. Så hun er overbevist om at det må være mandeinfluenza, hun har :)

Og så har vi fået en lille ny Bergmann i familien, kusine Anna fik en lille dreng i søndags :) på sin mors fødseldag - sikken en gave, den bliver svær at slå for de andre unger



Ingen kommentarer:

Send en kommentar