torsdag den 3. marts 2016

En uge med gang i

I fredags gjorde en kollega mig opmærksom på en artikel i Ekstrabladet om rejsekorts kunder, som blev snydt. Og det fordi hun har hørt mig brokke over, at jeg af og til er bon´et for en tur til Randers - trods det jeg står af i Hobro.
Jeg læste artiklen, og så at det handlede om Movia - men jeg tænkte, de skal da have at vide, at det samme sker for DSB. Så jeg skrev en mail til Tænk - som var nævnt i artiklen.

Mandag væltede det så ind med mails fra dem, hvor de skrev, at de netop var i gang med at tjekke der også. Og at de havde Søndagsavisen med på sagen, og måtte de videresende min besked til en journalist der. Ja, ja sagde jeg, det kunne der vel ikke ske noget ved. Min oplevelse med DSB og rejsekort kunne han da også få. Pling plong 10 min. efter mailen var sendt - ringede journalisten :) og ville have uddybet det lidt, og så ville han sende en fotograf for at møde mig i Aalborg, når jeg stod af toget.

I dag er artiklen så på

Stor sensation, Jan siger, han har set den på TV2 nyhedsside. De ringer nok fra morgen tv mener han :)

Tirsdag aften ringede en tidligere kollega og havde brug for at snakke med sin gamle tillidsrepræsentant - så hende fik jeg en lang snak med. Jeg er glad for, at jeg valgte at finde nyt job.

De sidste par dage har jeg været alene på job, alle kollegaerne i min afdeling er syge :( - så jeg sover godt om natten. Og så håber jeg bare, at baktusserne ikke er nået at hoppe over på mig.

Og lige nu skal jeg have skrevet til en forretningsmand i Australien, som gerne vil leje 2. salen i små perioder. Det lyder da vildt spændende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar