mandag den 12. oktober 2015

Holder ferie i dag og i morgen - så jeg når at få stingene ud inden jeg tager på arbejde igen.

Tiden bruger jeg til at høre lydbog og strikke.

Til at få set alle afsnittene af Den store strikkedyst.

At høre et indslag der har været i radioen, som Alexander har været med til at forfatte. En rapport de har skrevet sammen i Ru§k. Fik også set hans gode ven Steven fortælle om det på DR2 nyhederne.

I dag har jeg kigget i "julekalender" skuffen :) en skuffe der gennem året bliver puttet ting i til min mors pakkekalender og til Alexanders.

Til min mor var der allerede til 8 pakker - jeg skal jo stå for de 12 og min søster for de sidste 12.

Jeg har købt lidt ind på kræmmermarkeder, min mor laver jo kort, og tit er der nogen, der sælger ud af deres beholdning fordi de ikke laver kort mere eller måske aldrig rigtigt er kommet i gang. På den måde kan jeg få dyre ting til billige penge.

Alexander skal jo ikke have så mange i år - han kommer først til Danmark den 15. december - så der starter hans pakkekalender. Og den har jeg vist pakker nok til ...................

Der ringede i øvrigt en murer i dag til morgen, han går i gang med at sætte klinker op i lejligheden, Katrine havde været der i går og sendt billeder til os - så vi kunne se at det måtte være lige op over. Der var pudset op og givet vådrumsbehandling. Uh, det er spændende - Jan skal derover i næste uge og kigge.


2 kommentarer:

  1. Det er vist meget godt med et par fridage, så du ikke skræmmer livet af dine kolleger :-)
    Jeg er lige begyndt at købe ind til pakkekalender til barnebarnet, 4 stk har jeg købt, så der er langt igen

    SvarSlet
  2. Jeg elsker faktisk at finde ting til pakkekalenderen - til Alexander finder jeg nogle gange noget for sjov noget - det ved han, ikke alle pakker kan være lige gode :)

    SvarSlet