mandag den 26. oktober 2015

Feriedag til tandlægebesøg :(

Det kostede - det var selvfølgelig ikke den tand, som lige var sat i stand - men den ved siden af, som var knækket. Nu er den repareret og så håber jeg den holder, ellers skal den have en krone på.

Men når jeg nu skulle bruge en feriedag - så har jeg forsøgt, at presse en masse ud af den.

Har været på 2. sal og klargøre til Teater Nordkraft skal leje i november.

Har endelig fået fat i en murer - som kan reparere gulvet i kælderen - der er gået nogle fliser, fordi underlaget ikke var i orden, da vi fik lagt dem.

Fået fat i en tagmand, som faktisk kom og vil give et tilbud. Jan har prøvet to, som aldrig er vendt tilbage, og jeg troede, jeg havde fået en aftale men nogle håndværkere, som var i gang med at lave et tag to huse længere oppe af gaden, men de vendte heller ikke retur.

Og nu vil jeg så gå ned og begynde at hæfte ender på oldemors firkanterne - som skal blive til Alexanders julegave (måske). Hæfte ender er rigtigt hadearbejde - jeg har lagt op til det nogle gange - men finder altid noget, som er vigtigere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar