lørdag den 12. september 2015

Venter nu på at få gæster :)

Jans lillebror og hans kone kommer til aftensmad. Det bliver hyggeligt - de skal være morfar og mormor :) så bliver vores unger godt nok store.

Denne uge har budt på lidt af hvert. Min mors telefon stod af - så jeg måtte finde en ny model, som forhåbentligt er bare en tand bedre end den gamle. Og så skulle der nyt sim kort til. Min skønne niece har lovet at få den sat op og give bedste et kursus i hvordan den virker.

Hun får en ældrevenlig smartphone..........Black
så må vi se hvordan det kommer til at gå.

Tirsdag og onsdag var jeg i København på kursus. Mandag havde Katrine ringet, hun havde været i deres lejlighed og der lugtede fælt. Alexander havde ganske vist tømt og slukket køleskabet - men ikke rengjort det. Så mælkerester og hvad der ellers var i det - var mugnet og lugtede nu. Hun havde vasket det af, men vi aftalte at jeg tog omkring og gav det en tur med Ajax. Så jeg fik ikke set meget København - for så skulle jeg hurtigt tilbage på hotellet og mødes med mine kollegaer og ud at spise.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar