Glad i maven :)

Da jeg var 15-16 år fik jeg en rigtig god ven - han boede længere oppe af gaden. Jeg tror, det er på samme måde som Alexander og hans roomie Kathrine har det. Vi kunne snakke sammen om alting, familie, hvem vi var forelskede i, skolen, arbejde - alting. Vi snakkede, drak te og hørte musik.

Jeg flyttede hjemmefra - måneden før jeg blev 18 år. Og Steen kom så op i min lille bitte lejlighed, tidligere havde vi mest været hos ham, han boede i kælderen i sin fars hus. Vi fik arbejde, jeg en læreplads, Steen lidt mere løst, han kunne ikke rigtigt finde det, han kunne trives med. Han var steward på et skib, diskjockey forskellige steder, tjener, soldat ....... han var meget rundt omkring. Men hver gang han var i Aalborg, dukkede han op hos mig og vi snakkede, som om vi bare lige havde set hinanden. Kan huske at han en periode arbejdede nordpå som DJ om aften og natten, om morgenen dukkede han op hos mig, vi spiste morgenmad sammen og jeg tog på arbejde, og han overtog min seng og var så oppe når jeg kom hjem fra job.

Men lige pludselig var han der ikke mere - han dukkede ikke op.......... og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle lede efter ham. Han dukker af og til op i mine tanker. Men så i sidste uge - fik jeg en venneanmodning på Facebook - fra Steen...... nej hvor blev jeg glad. Han har boet i Norge de sidste 28 år og har stiftet familie og er nu ejer af en bar/restaurant.

Nej hvor blev jeg glad :) og jeg kan mærke at det har boblet i min mave i ugen - jeg håber, at han næste gang han er i Aalborg - kan komme forbi, så jeg kan se om vi stadig har denne samme følelse af venskab som dengang.