lørdag den 21. februar 2015

Første uge i nyt job :)

Hold da op - hvor har det været spændende - jeg har mødt masser af nye kollegaer og alle ser ud til at brænde for det de laver. De øser ud af deres viden. Men navne og forkortelser mm svirrer rundt i mit hoved :) masser af nye ting at holde styr på.  Så nu står weekenden på afslapning.

Mor skal dog lige have sit weekend besøg - spændt på at komme ud til hende i dag. Hun fik ENDELIG skinnen af armen i torsdags. Fire måneder tog det. Så måske kan vi begynde, at skære ned på hjælpen, vi får se i dag.

Har snakket i telefon med sønnen her til morgen i en god time :) der var så meget han skulle fortælle, og jeg havde jo også en del nyt. Han kommer nok hjem i påsken - det vil jeg allerede begynde, at glæde mig lidt til. Han er i fuld sving med at skrive sin bachelor - og det kan han jo godt gøre her også, samtidig med at mor hygger om ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar