onsdag den 15. oktober 2014

Salling i Aalborg har 50 års jubilæum

det startede i mandags - men jeg havde glemt det.

På vej på arbejde mandag morgen ud af Østerbro, mødte jeg to damer, den ene havde en stor bamse under armen og den anden en buket blomster. Det var godt nok tidligt, de skulle på barselsbesøg, tænkte jeg.

Tættere på gågaden - kom endnu en lidt ældre dame med en stor bamse. Hmmmmm

Og først da jeg nåede Medborgerhuset, hvor jeg så en dame på en bænk med en masse Salling poser draperet omkring sig - da kom jeg i tanke om, at der havde været fest fra morgenen af i Salling :-)

Tror dog ikke at blomster og bamser kommer til at vare så mange år, som de viskestykker de delte ud da de åbnede for 50 år siden, som min mor fik nogle af. Dem har hun stadig - og hun påstår hårdnakket, at det er de bedste viskestykker. Min søster og jeg er ikke af helt samme mening. De kan tørre to kopper af - så er de drivvåde. Vi har forsøgt at give hende nye. Men Salling stykkerne de ryger ikke ud af den grund.

Vi har drillet hende med at spørge Salling, om de ikke vil havde dem tilbage til deres historiske samling, hvis de har en sådan.

1 kommentar:

  1. Det kan da være, din mor kan få byttet sine viskestykker til et par nye i anledning af jubilæet

    SvarSlet