fredag den 10. oktober 2014

Ham jeg er mor til .................

Nu har han fundet ud af, at han vil være valgobservatør i Moldova :-)

Det er altid spændende med ham.

Han var hjemme hele sidste weekend - uh, hvor vi nød det. Fredag aften tog vi ud til min mor med mad fra Bones - så kunne hun lige se ham.

Lørdag var afsat til svigermors 75 års fødselsdag - det var derfor, han kom hjem. Hele familien mødtes på Hals Hotel kl. 13 - hvor den stod på 3 retter mad. Det er altså meget mad på den tid af dagen............ Derefter skulle vi ud i sommerhuset til kaffe og en stor lagkage fra bageren. Det hele blev rundet af med bøfsandwich. Behøver jeg at sige, at der var overlæs på bilen hjemad.

Søndag slappede vi bare af og kl. 16 kørte vi junior til lufthaven.

Og så var det helt tomt igen.


Men vi ser ham snart igen - for om en uge har han fødselsdag - og så smutter vi over til ham.

2 kommentarer:

  1. Det er dejligt at have sit barn hjemme, jeg har også været heldig at have barn og barnebarn hjemme denne weekend
    Efter alt det spiseri håber jeg da, du kan passe dit tøj, når du skal på job igen ;-)

    SvarSlet
  2. ha ha - ja i denne uge har vi ikke gjort så meget ud af maden..... synes ikke vi kunne klemme mere ned.
    Åh, det har også været dejligt at du har haft besøg :-) Tænker på dig og din situation - det er træls periode lige nu.

    SvarSlet