fredag den 4. april 2014

Hold da op - hvor var det godt jeg havde taget en feriedag i dag

for efter at naboen havde ryddet op - så vendte de tilbage. Ligesom jeg havde sat mig med lydbog og strikketøj, inden jeg skulle til tandlæge - så kunne jeg pludselig høre en motorsav. Jeg sprang hen til vinduet og kunne se, at nu var de i gang med at save hækken/træerne ned. De savede ned ind til genboen - helt uden nogen form for systematik. Jeg skulle have lidt at spise, inden jeg gik - men jeg kunne næsten ikke sidde stille - for jeg var så bange for, hvad de kunne finde på. Og tanken om at skulle gå ind til tandlægen og så komme tilbage og finde det hele skamferet - det kunne jeg næsten ikke bære Og ganske rigtigt - bang så kunne jeg se at de gik i gang over til vores have. Så gik jeg ud på terrassen og sagde med den stemme, som mine kollegaer på arbejdet driller mig med, jeg tager på når der ringer sælgere og vil prakke os noget på. "nå, I vil måske gøre noget ved haven" og en af mændene vendte sig - ejeren tror jeg - og sagde "øh, ja lidt gør vi da" og jeg svarede : " Ja, LIDT - men jeg vil godt nok være rigtig ked af at I saver ned til min side" og han sagde, at det var ok - så ville de holde..................

 
Tænk at have været på arbejde og så komme hjem og finde træerne savet ned i forskellig højde. Det er jo min hule om sommeren - når terrassen bliver for varm - så kan jeg sætte mig ned i skyggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar