I går havde min mor inviteret Jan og jeg og min søster og svoger ud at spise. Vi skulle på Vestre Baadelaug - for hun havde set, at de var kåret til at lave Danmarks bedste bøfsandwich.
Og hold da op, der var mange dernede - mon der ville have været det, hvis ikke de var kåret.
Nå men, det viste sig, at jeg var den, der havde haft den mest almindelige kedelige dag.
Min mor havde fået en tur med sin leddegigt og kunne næsten ikke komme ned af trapperne og ind i bilen. Så hun måtte have en arm.
Så fortalte Jan, at han først var kommet på arbejde kl. 8.45 - til trods for at han kørte kl. 6.50. På vej til Frederikshavn lige efter Vodskov, blev han overhalet af en bil, som i overhalingssporet kom ud i noget fygesne og så tog bilen to rundture for at ende på taget ude i grøften. Jan fortalte, at de to gange hvor den anden bils forlygter vendte direkte mod ham, da nåede han at have rigtigt mange tanker. Så ham ind i nødsporet og katastrofelyset i gang og bagved kom en varebil med to unge fyre i, som gjorde det samme. De råbte til ham, vi tager grøften - ringer du efter hjælp. Heldigvis var der ikke sket andet end materiel skade, viste det sig. Men for søren en forskrækkelse. Jan sagde, at resten af vejen til Frederikshavn, var han stadig så bange og chokeret, at foden på speeden ikke ville have ham over 70 km. Så der har sikkert været flere der har bandet over ham.
Vi talte lidt om det at kunne førstehjælp i sådan en situation.
Så fortalte min svoger, at han var glad for, at hans netop var blevet frisket op. For hans makker, som han skulle til Frankrig med i næste uge, ham havde de fundet om formiddagen liggende udenfor firmaet i sneen. Han havde fået hjertestop - 25 år gammel. Så i gang med hjertemassage og efter de havde ringet 112, kom der en kvinde fra et af de nærliggende firmaer, som havde en hjertestarter og vidste hvordan den skulle bruges. De bliver åbenbart ringet op fra 112 - som kan se hvor den nærmeste hjertestarter er. Rene sagde, at han havde talt med makkerens far sidst på eftermiddagen, som fortalte, at han havde det nogenlunde.
Min søster kunne så supplere med, at da min nevø kom hjem i går, råbte han på hende. Mor, tag jakke og sko på og kom med. Han havde set, at en gammel dame sad og tissede med bar numse for enden af deres gade - og kunne regne ud - at den var helt gal. Men vidste ikke lige, hvad han skulle gøre. Da de kom derned, kunne de ikke finde hende nogen steder og de gik lidt rundt. Sebastian ville ikke lade det slippe, vi skal finde hende, tænk hvis vi i morgen læser i avisen, at de har fundet en dame der er frosset ihjel. Men de kunne jo ingenting gøre. (Men heldigvis står der ingenting om det i avisen i dag)
Jo, jo - så det var en munter aften.
Næste gang vil min mor derned og spise med Alexander og Nadja, Amalie og Kasper og Sebastian - måske tror hun at de ikke har så grumme historier :-)
Pyha, så foretrækker jeg da godt nok en helt almindelig kedelig dag.
SvarSletDet er utroligt, der altid er nogle, der tror, de kan køre ræs, selvom der ligger sne og er glat overalt; hvor er det godt, der ikke blev slået nogen ihjel.
Jeg tror faktisk, der tit er rigtig mange mennesker på Vestre Baadelaug, det har der i hvert fald været de gange, jeg har været der
Jeg har aldrig - til trods for at jeg er Vestby barn - været der før. Min søster og svoger sagde, at de var der af og til - men mest om sommeren. Og da vil jeg tro der så er mange - det ligger jo fantastisk.
SvarSletJa, Jan er stadig påvirket af oplevelsen i går. Men det tror da pokker, når man ikke ved om, man bliver ramt eller ej. Han var med toget i mandags, fordi vi var usikre på hvordan, det var nordpå og det er altså mere afslappende. Men også mere tidskrævende. Men opvejet mod - hvad der kan ske - så er tiden måske givet godt ud. For selv om du selv kører ok - så er der andre derude - der ikke gør..............