mandag den 9. december 2013

Mor kan alt

Det har jeg nok praktiseret alt for meget. Alexander var ikke ret gammel, før han fandt ud af, at jeg kunne fixe ting, der gik i stykker eller sy kostumer til fastelavn, der ikke kunne købes i butikker.
Tror han var fire år - da ville han være Kaptajn Klo - og det kunne ikke købes. Så jeg så Peter Pan - jeg ved ikke hvor mange gange, for at tjekke detaljerne ud i Kaptajn Klos tøj. Og fin blev han og vandt en præmie :-)

Noget af det seneste er, at jeg strikkede en hue - så han til Karneval kunne være Doctor Zoidberg - men andre ting er blevet produceret efter billeder og ideer.

For noget tid siden fik jeg så endnu en "bestilling" han havde set på nettet, at nogen havde hæklet en tegneseriefigur - Cannibal Fuckface ??? Jeg kender ham ikke. Men nu gør jeg - for jeg har fundet billeder af ham på nettet og er nu i gang, så småt...... Håber jeg får tid til at gøre den færdig inden han kommer hjem - mangler nemlig en enkelt pakke til pakkekalenderen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar