søndag den 6. oktober 2013

Fik forstyrret min morgenkaffe.....

Jeg nyder morgenen - jeg er altid oppe før Jan - så sidder jeg med en kop kaffe og et kig ud til vores lillebitte have. Det giver god ro i sjælen.

Men i morges var der pludselig råben og skrigen udenfor og jeg gik til gadesiden for at kigge ud. Der var så lige en der blev slået ned....... en ung fyr slog løs på en anden ung mand og en noget ældre dame stod ved siden af. Der holdt også en bil. Jeg forsøgte, at ringe 114 - troede det var politiet - men jeg fik bare 3 muligheder for at trykke - og ingen passede lige på det jeg oplevede. I stedet skrev jeg bilens nr. ned - bare i fald !!! Jeg er jo selv for nogle år siden blevet overfaldet her i gaden - og var glad for at der var et vidne, da de fandt overfaldsmanden.  Jeg kunne så se, at den ene unge fyr selv stod og ringede og ganske rigtigt - så kom der en politibil kort efter.

Gad vide hvad det gik ud på.

1 kommentar:

  1. Sikke da en start på dagen, håber resten af din søndag bliver mere behagelig

    SvarSlet