onsdag den 28. november 2012

Jeg er heldig at have en dejlig søn

Og han er endnu mere heldig - for han har de skønneste venner. Da han startede på Aalborg Katedralskole fandt han hurtigt sammen med nogle unge mennesker, som han nu har det dejligt sammen med og de fleste af dem, er også flyttet til København - så de er hinandens netværk.

De var allerede i gymnasiet rigtigt gode til at passe på hinanden, når de var i byen, fik ingen lov at gå alene hjem, hvis de var blevet fulde - så blev der ringet eller fulgt hjem. Selv om flere af dem, har været ude at rejse, så finder de hurtigt sammen igen.

Lige nu er jeg så glad for at Alexander har nogen at snakke og være sammen med - han ved, han kan ringe efter dem, hvis han har brug for hjælp. De har fået en ekstra nøgle, så de kunne komme ind til ham, hvis han fik det dårligt efter operationen. Og ville han gerne have en med, så ville de også tage med ham.

Operationen blev overstået i mandags, så nu afventer han/vi bare resultatet af biopsien. Han får besked på onsdag. Men sej er han, han tog selv ud og under fuld narkose blev han opereret og efter opvågning, lidt morgenmad og senere lidt frokost, blev han udskrevet og tog bussen hjem.

Tirsdag var han ude hos nogle studiekammerater og bage julesmåkager..........

Tror han sagde, at de havde bagt en 7-8 forskellige slags...........

Jeg mødtes med ham ved banegården bagefter. Da var han også baldret - så vi tog hjem på kollegiet og så hentede jeg lidt mad til os. Så fik vi snakket lidt og kl. 18.30 tog jeg i lufthavnen og fløj tilbage til Aalborg.

2 kommentarer:

  1. Det lyder, som om du har en god og stærk søn; det er guld værd at vide, især når de bor langt væk

    SvarSlet
  2. Helt sikkert ........ og dejligt at vide, at andre også synes det og passer på ham

    SvarSlet