Jeg kørte ham til toget i søndags - jeg havde ellers sagt at jeg ikke havde tid, for jeg vidste godt, hvad der ville ske. Men da jeg så så alle hans tasker osv - så overgav jeg mig. Og hvad skete........... ligeså snart jeg satte mig bag rattet - så udløste det et springvand fra øjnene. Jamen mor, sagde ham den søde, skal jeg ikke køre, det er da ikke forsvarligt, at havde dig til at sidde der :-)
De første tre uger bor han på en luftmadras hos nogle venner - indtil kollegieværelset er klar til indflytning. Men alle hans ting er pakket ned og er klar til at Jan og jeg kører over med det til ham.
Så i kælderen står nu 21 år af Alexanders liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar