søndag den 10. juli 2011

Summer by night i Løkken - med kræmmermarked

Så blev sommerens kræmmermarked i Løkken skudt i gang - vi har købt plads 5 torsdage her i sommer.
Og vi håber på at få solgt en masse af vores overskydende ting og sager.
Der var rigtigt mange mennesker i torsdags og vejret holdt hele eftermiddagen og aftenen.

Det var rigtigt hyggeligt.



Dog fik vi lidt stemningen brudt af Jans mor, som ringede og fortalte at Jans far var faldet om og hun havde ringet 112. Så vi gik lidt i panik - for pakke en kræmmerbod ned i løbet af nul komma dut - det kan man ikke........... Så vi ringede til min søster for at høre, om hun kunne hente mig, når det sluttede sidst på aftenen. Hun sad dog lige og ventede på min svoger, som skulle komme hjem med fly fra Italien og det var en time forsinket - men hun skulle nok komme, hvis det blev nødvendigt. Det blev det heldigvis ikke, for svigermor ringede lidt efter og sagde, at det nu var bedre, men han blev kørt ind på sygehus til tjek.
Og bagefter kom vi så til at tænke på - for søren - vi har da selv en søn, som for ganske nylig har fået kørekort - så han kunne da have hentet mig :-) Uha, hvor reagerer man underligt når sådan en besked tikker ind.
Men heldigvis så er svigerfar hjemme igen - det var en lille blodprop - som havde passeret. Men nu bliver han kaldt ind til undersøgelser og tjekket godt igennem.

Og min søster og svoger - dem inviterede vi på hjemmelavet sushi fredag aften - det var rigtigt hyggeligt.

4 kommentarer:

  1. Puha, sikke en opringning... men godt det så ikke gik "værre"... men sikke en forskrækkelse...

    SvarSlet
  2. Pyhhh, jeg kan da godt forstå, I havde problemer med at tænke klart efter den opringning; forhåbentligt kommer Svigerfar godt over det.
    Er det fem torsdage i rap, I har stade i Løkken?

    SvarSlet
  3. Tak skal I have. Heldigvis gik det godt - vi besøgte dem lige i går eftermiddags - og han havde det okay. Lidt stille - men det er vel forståeligt.
    Og ja - det er fem torsdag i rap - den sidste er i uge 31.
    Det er sjovt - masser af mennesker og der er altid et eller andet underholdning oppe på torvet - så der sker virkelig en masse i Løkken.

    SvarSlet
  4. Så deilig, på vei til Norge ? ...besøke et " Norwegian Mountain and troll" marked :-))))) ....se Martnar.no for mere informasjon

    SvarSlet